På Uunartoq i Sydgrønland gemmer der sig et helt usædvanligt gravlandskab. I 1929 blev flere mumier taget fra deres grave og bragt til USA af en amerikansk videnskabsmand. Kom med ud på øen, hvor mumierne blev fundet, og hør, hvad gravhulerne og sporene omkring dem kan fortælle os om de mennesker, der levede og døde her.
Medvirkende: Christian Koch Madsen, arkæolog og seniorforsker ved Nationalmuseet i Danmark og Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv); Poul Baltzer Heide, specialist i landskabsarkæologi; Frederik Fuuja Larsen, museumsleder ved Grønlands Nationalmuseum.